Referat fra bestyrelsesmødet 1. februar 2024 kl. 17

22-05-2024

Referat fra bestyrelsesmødet den 1. februar 2024 kl. 17 i kantinen på Bedsted Rideklub.

Mødt: Helge Høilund, Mona Gustafson, Line Jørgensen, Nicole Bruhn, Carmen Kamps, Annalise Jensen, Lene Enghave Jensen og Martine Pilz

Afbud: ingen

 

Pkt. 1            Godkendelse af referat fra 11. januar 2024.

Referat godkendt. Dog er pkt. 11 vedr. erhversløsøreforsikring ikke endelig afklaret, afklares på næste møde.

Pkt. 2            Gennemgang /underskrivning af regnskab 2023

Dags dato er der en bankbeholdning på 119.749 kr. Huslejen for februar mdr. er betalt heraf. Regnskabet for 2023 er færdig og underskrives. Der er aftalt møde med revisorerne til mandag den 5. februar kl. 19. Formanden møder også op. Der er stadig 1 person i restance, men denne skulle iflg. aftale udlignes her pr. 1.2.24.

Pkt. 3            Elevheste og undervisning

Candy gik ikke igennem ved undersøgelsen i forbindelse med salget. Alle interesserede sprang fra, hvorfor Candy pr. 1.2.2024 er overgået til ejeren. Ny underviser starter op 1. marts 2024, ansættelseskontrakt underskrives og arkiveres ved formanden. Der har været møde med nuværende underviser omkring den forløbne periode og muligheden for at samle hold på tværs, så de deles ind konkret efter hvor meget/hvorlangt rytterne er i deres rideforløb. Vi skal være OBS på, at de 2 ponyer fra Rømø, snart skal hjemsendes igen. Vi skal have afklaret hvordan vi klarer udfordringen med undervisningen herefter.

Der har været en henvendelse fra én underviser i spring. Vil gerne tilbyde sig hver søndag, evt. den 1. søndag i hver mdr.. Vi venter lige til generalforsamlingen har været og vender så tilbage til pågældende (besked til pågældende herom gives af den der har modtaget henvendelsen – tak).

Pkt. 4            Generalforsamling

Drøftet afvikling af generalforsamlingen. Der arbejdes på, at finde mulige afløser til de personer, som ikke ønsker genvalg.  Men alle er velkomne til og stille op.

Drøftet familiekontingentet contra medlemmer i respektive udvalg. Mange giver en hjælpende hånd i forbindelse med afvikling af arrangementer. Men det er altid ”tordenskjolds soldater”, der melder sig under fanen, og vi risikerer, at ”soldaterne” også tømmes for energi en dag.  En del af og få tilbudt familiekontingentet er jo netop, fordi medlemmet får et nedsat kontingent for hele familien, mod at de så giver et par timer til klubben, når det er nødvendigt. Vi drøfter om vi eventuelt sidst på året, senest i november mdr., skal tage kontakt til ”familiekontingent medlemmerne” for at høre om de fortsætter i udvalg efter 1. marts året efter. Hvis ikke, går de nemlig over til fuld kontingent fra 1.1.

Pkt. 5            Banekort hest nr. 2

Holder fast i nuværende ordning.

 

Pkt. 6            Spåner til den store hal

Ridebunden i hallen skal have nyt lag – der er mulighed for at indsende ansøgning til DIF (Dansk idrætsforbund). Line siger hun skal til Herning her i marts 2024 og vil så tage kontakt til forskellige leverandøren for at få et tilbud. HUSK minimum 2 tilbud skal indhentes.

Pkt. 7            Evt.

Referent: Annalise Jensen. Afsluttet 18,45